Ramblaen ender ved Katrinetorvet

Katrinebjerg er et kvarter i bevægelse. Det der engang var et funktionelt erhvervsområde præget af let industri nord for Aarhus Universitet, er ved at udvikle sig til en blandet bydel med erhverv, boliger og uddannelsesinstitutioner.

Et centralt element i den forvandling er Ramblaen - en strøgforbindelse gennem Katrinebjerg, også kaldet Campusstrøget, der kommer til at løbe fra Aarhus Universitets campus ned mod Møllevangs Allé og afsluttes ved Katrinetorvet, som Ejendomsselskabet Olav de Linde opfører. Ramblaen er tænkt som en aktiv, trafikfattig forbindelse med plads til ophold, bevægelse og byliv, hvor grønne elementer og byrum bindes sammen.

- Katrinebjerg har i mange år haft alle forudsætningerne for at blive en rigtig bydel - universitetsnærhed, stærke virksomheder, gode forbindelser. Det der manglede, var sammenhængen. Ramblaen skaber den forbindelse, og med Katrinetorvet bidrager vi til at styrke det samlingspunkt, bydelen har brug for, siger Olav de Linde, grundlægger af Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Når forbindelsen bliver til mødested

At bevæge sig ad Ramblaen bliver noget andet end at gå på et fortov. Beplantningen vil dæmpe byens larm og belægningen skifte karakter undervejs. De åbne opholdszoner vil invitere til at sætte farten ned, og arkader og stueetager langs bebyggelserne kommer til at skabe en glidende overgang mellem inde og ude, mellem det private og det fælles.

Katrinetorvet består af to karréer der adskilles af et åbent torv. Ramblaen løber direkte ind mellem bygningerne og åbner sig til pladsen, hvor caféer, restauranter og butikker kommer til at vende sig mod det fælles rum.

Over pladsen rejser Katrinetorvets højhus på 18 etager sig. Ved højhusets fod understreger en toetagers arkade med teglstenssøjler og teglstenslofter overgangen fra strøg til byrum og skaber den fysiske forbindelse mellem Ramblaens forløb og livet på torvet.

- Katrinetorvet er fra starten integreret i forløbet, ikke som et isoleret byggeri. Det har stillet særlige krav til, hvordan vi koordinerer belægninger, facader, arkader og niveauer, så overgangen fra strøg til torv opleves som ét sammenhængende rum, siger Henrik Høholt Jensen, ingeniør og projektleder hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Et byrum der binder funktioner sammen

Når stueetagerne langs strækningen åbner mod strøget, når nye mødesteder opstår, og folk begynder at bruge byen på kryds og tværs af funktioner, vil det være fordi forbindelsen gør det muligt. I et område der i årtier har været domineret af enkeltfunktioner, vil Ramblaen fungere som den tråd der binder det hele sammen.

- Vi har arbejdet tæt sammen med arkitekterne om at sikre, at stueetagerne langs torvet aktiveres rigtigt. Det handler ikke bare om at placere butikker og caféer, det handler om at skabe de rigtige åbninger, den rigtige skala og den rigtige relation til det byrum der omgiver dem, siger Henrik Høholt Jensen.

Katrinetorvet er bygget til at fungere fra første dag. Et byrum lever i det øjeblik, mennesker begynder at bruge det, og den erkendelse har været styrende gennem hele udviklingsforløbet. Når de første gæster sætter sig ved udeserveringen, og studerende passerer forbi på vej mod universitetet, vil stedet allerede være en del af hverdagen. At Ramblaen fortsat vil tage form i de kommende år, forstærker kun det perspektiv: Katrinetorvet er ikke slutpunktet for et byggeprojekt, men begyndelsen på et byrum.

- Når man udvikler ejendomme, er det nemt at tænke i bygninger. Vi har også haft fokus på, hvordan Katrinetorvet bliver en del af det liv, der allerede bevæger sig gennem området, siger Olav de Linde.