
Lejemålet er beliggende på Søren Frichs Vej i det dynamiske erhvervsområde Frichsparken i Åbyhøj, der tidligere husede den gamle togfabrik. Det er et ideelt lejemål til dig, som søger et centralt lejemål, der stadig er let tilgængeligt. Lejemålet har et fantastisk lysindfald, og byder med sine kvadratiske rum på et væld af muligheder for indretning. Lejemålet har desuden et velfungerende tekøkken med dertilhørende stort spiserum, der giver rig mulighed for at styrke det kollegiale fællesskab i pauserne.
Lejemålets 138 m² består af 3 kontorrum, hvoraf det ene kan benyttes som mødelokale, et tekøkken, et spiserum/opholdsrum, et kopirum og eget toilet.
Med sine mere end 40.000 m2 er Frichsparken byens største erhvervspark og rummer en stor klynge af alsidige virksomheder, der spænder lige fra advokatfirmaer til almennyttige organisationer. Ejendommenes varme og energiske gule farver vidner om et område fyldt med liv. Med en ambition om at styrke det faglige og sociale fællesskab i Frichsparken, har man blandt andet valgt at oprette et fælles kontormiljø, der rummer potentialet til at skabe bånd på tværs af forskelligartede virksomheder. Derudover er der i Frichsparken både café og mulighed for kantineordning.
Frichparkens centrale placering nær både Silkeborgvej og Vestre Ringgade gør området let at komme til både i bil, på cykel og med offentlig transport. I Frichsparken er der derudover både betalingsparkering og mulighed for leje af p-plads. Lejemålet ligger desuden tæt ved grønne, rekreative områder i form af blandt andet det grønne areal ved Aarhus Å.
Kontakt os via linket ovenfor eller tag direkte fat i
Udlejningschef
+45 2750 2950
mip@olavdelinde.dk