Postcentralen har de seneste par år har været igennem en bæredygtig renovering. Her er sortering af breve og pakkers erstattet af en blanding af kontorlejemål, fitnesscenter og café.

-Vi har altid ment, at det kan svare sig at renovere bygningerne i stedet for at jævne dem med jorden og bygge nyt af nye materialer, fortæller virksomhedens grundlægger og bestyrelsesformand, Olav de Linde.

Han er overbevist om, at det giver bedre værdi på både den klima- og miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje, når det lykkes at bevare og skabe nyt liv i gode, gamle industribygninger og historiske ejendomme. 

 

Beregninger bakker op

Hans ord bakkes op af beregninger, som ejendomsselskabet har fået foretaget af rådgivningsvirksomheden Transition. De har lavet en livscyklusanalyse og kortlagt CO2-forbruget for den renoverede bygning på Ankersgade 12 set over en periode på 50 år. Samlet vil den renoverede bygning udlede én tredjedel mindre CO2, end en ny bygning vil gøre i den samme periode. Det beviser, at der er værdi i at renovere en bygning frem for at rive den ned og bygge nyt.

-Man har ikke altid betragtet renovering af gamle bygninger som specielt bæredygtigt. Måske fordi man sjældent kan energieffektivisere driften af de gamle bygninger på samme måde som nye. Man glemmer ofte den indlejrede effekt ved produktion af byggematerialer, transport og nedrivning, som alt sammen tæller på klimaaftrykket. Det er CO2, som man sparer ved at bruge materialerne igen i den eksisterende bygning i stedet for at smide dem væk og starte forfra med materialer, der koster CO2 at producere og transportere mv., fortæller Rasmus Martens Jakobsen, direktør & partner i Transition.

 

Sparer 2200 ton CO2

Rasmus Martens Jakobsen forklarer, at firmaet har kortlagt al den indlejrede CO2 i Ankersgade 12.

-Det viste sig at være hele 2200 ton CO2. For at sætte det i relief kan man sige, at hvis man havde væltet bygningen, så skulle man have startet med at skylde 2200 ton CO2 væk, og der er man ikke engang begyndt at bygge endnu.

Indlejret CO2 dækker over mængden af drivhusgasser, der frigives gennem byggematerialets levetid og inkluderer udvinding af råmaterialer, transport, produktion, opførelse, brug og vedligehold, nedtagning, bortskaffelse, genanvendelse og genbrug.

 

Renoverer med respekt for historien

Nå ejendomsselskabet erhverver og udvikler byens gamle, ikoniske bygninger, har vi respekt for historien og et ønske om at bevare og genbruge. I postcentralen bevares bygningens originale betonelementer som lofter, søjler, bjælker og gulve.

Mest muligt af murværk, terazzogulve og døre samt unikke historiske detaljer som de gamle postkasser og smøregraven bliver bevaret.

Ud over genbrug af materialer inde i bygningen, og bevaringen af den oprindelige bygning, så bliver der på dele af 1. salen lige ved indgangspartiet opført et væksthus, som bliver bygget af op mod 90 pct., genbrugte byggematerialer. Væksthuset får et stort glasparti, der giver lys og luft. Det bliver så vidt muligt bygget af genbrugstræ fra postcentralen samt det tidligere kommunehospital og med glas fra det tidligere psykiatriske hospital.

 

Nuanceret syn på bygningsrenovering

Olav de Linde håber, at mere konkret fakta kan bane vejen for et mere nuanceret syn på bygningsrenovering og bæredygtighed i byggebranchen.

-Vi bliver bekræftet i, at det vi altid har gjort, er det rigtige. Også selv om at nogen gennem tiden har rynket på næsen over vores genbrug - altså før det blev moderne. Vi kan se, at vi rammer plet, når vi bevarer de store flader som facader, dæk, beton og stål, der ifølge beregningerne er de store syndere i klimaaftrykket. Det viser med al tydelighed, at renoveringer af gamle bygninger har sin berettigelse, fortæller Olav de Linde.

Her viser beregningerne, at gulv og dæk er den største bærer af indlejret CO2 med 40 pct. Derefter findes de bærende konstruktioner med 29 pct. og facadematerialer med 19 pct.

Rasmus Martens Jakobsen uddyber:

-Vi lever i en tid, hvor vi er blevet beviste om, at vi skal træffe nogle afgørende valg for vores fremtid. Det er svært for mig at pege på noget, der er mere bæredygtigt end at omdanne en bygning som den her til noget, der på sigt kan bruges i 40, 50 eller måske 100 år mere.

 

Huset har fået tilført sjæl og identitet

Ikke nok med at bevaring, genbrug og indlejret CO2 er godt for miljøet, så har det også tilført sjæl og identitet til bygningen. Igennem tilføjelse af ”reuse”-elementer fra andre ikoniske Aarhus-bygninger opnås der en helt særlig og upoleret stil. Det er blandet andet igennem afrensning af betonsøjler og -lofter og genbrug af mursten, som i kombination med polerede betongulve skaber en helt særlig stemning i ejendommen.

-Det er også værd at bemærke, at det færdige resultat er en tydelig bevaring af en stærk offentlig bygning fra slut 60’erne, som fortsat står med den dominerende arkitektur fra dengang, nemlig beton. Genbrugs-materialer er i det hele taget også mere værd, når bygningen engang skal destrueres. F.eks. murer vi som oftest gamle mursten op med kalkmørtel, så de er nemmere at skille ad igen. Det samme gælder for træbrædder, som kan skrues ned igen. På den måde kan man til den tid bruge materialerne igen et andet sted, udtaler Olav de Linde.

Klik og læs mere om væksthuset på Ankersgade, eller kig forbi vores lejere i den tidligere postcentral: Aarhus Boulders, Jumbo Bakery og Fitness X.