Udgivet March 16, 2021
Sammen med Greenlight Aarhus, en ny, grøn festuge i Aarhus, vil Olav de Linde være med til at inspirere borgere og erhvervsdrivende til at navigere i tidens grønne omstilling.
Ejendomsselskabet Olav de Linde har i mange år været bevidst om og haft fokus på, hvor vigtigt det er at reducere spild. Det viser sig i virksomhedens mange, store byggeprojekter, hvor genbrugsmaterialer prioriteres højt.
“Vi har en lang tradition for at prioritere genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Det er klart, at vi gerne vil dele vores viden, så andre kan lære af noget, som vi har haft stor succes med”, siger Olav de Linde.
Af nylige projekter kan blandt andet nævnes den gamle postterminal på Ankersgade, der renoveres og udbygges, hvor der i høj grad er fokus på genbrugsmaterialer. Et andet projekt har været genanvendelsen af materialer fra et gammelt skibsskrog, som har stået foran den tidligere skibsbyggerhal på Balticagade.
Greenlight Aarhus er meget positiv over samarbejdet med Olav de Linde og håber, at mange flere Aarhusianske erhvervsdrivende vil lade sig inspirere til at deltage i festugen.
“Det glæder os naturligvis, at Olav de Linde deler vores interesse for bæredygtighedsagendaen og handler på det. Noget af det vigtigste ved Greenlight er, at alle skal kunne tage inspiration med fra mega-eventen, så det bliver nemmere at navigere i den grønne dagsorden på et oplyst grundlag”, siger Tina Thomsen, der er en af de tre stiftere af Greenlight Aarhus.
Den 19.-21. marts 2021 vil Ejendomsselskabet Olav de Linde og Greenlight Aarhus sætte fokus på den grønne dagsorden i Aarhus.