Åbne lokaler med en god planløsning
Prags Boulevard 49B, 3. tv.
2300 København S
Areal
666 m2
Leje pr. md
61,050 kr.
Prags Boulevard 47, Prags Boulevard 49, Laplandsgade 11, 2300 København
I vores ejendom på Prags Boulevard har vi transformeret Toms gamle chokoladefabrik til en unik ejendom med smukke kontorer.
Rå, fine og klare rammer og aftryk fra den oprindelige bygning blander sig nu med nye, udvalgte tilføjelser. Hvor stedet før i tiden husede én virksomhed i form af Toms Gruppen, holder mere end 20 forskellige virksomheder nu til i ejendommen, der i dag er en sprudlende, kreativ erhvervsklynge.
Her finder du en bred række af virksomhedstyper, blandt andet modevirksomheder, fotografer, et kobbertrykkeri, et label- og bookingbureau samt flere mindre kunsthåndværksvirksomheder og butikker.
"Ejendommen på Prags Boulevard er den gamle Toms Chokoladefabrik bygget i 1926, hvor bygningerne i dag skaber rammerne om et kreativt erhvervsmiljø. Ejendommens placering, ved Kløvermarken på Amager, er godt tilbagetrukket fra travlheden i Indre By, og det kan mærkes på den afslappede stemning, der er i området. En del af lejerne har boet i ejendommen længe. Som en af lejerne udtrykte det: 'Siden før man kunne få en latte på Amager'. Det vidner blot om, at området kan noget specielt, og det er vi stolte af."
Jakob de Linde, forretningsudviklingschef ved Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Vores mål med de gamle fabriksbygninger var at bevare den idérigdom og iværksætterånd, der har præget stedet igennem rigtig mange år, samtidig med at vi ønskede at bringe området ind i nutiden.
Vi havde ingen interesse i at rive bygningerne ned, fordi de stadig kunne bruges til gode formål, og ved at lade dem stå, har vi også bevaret et stykke dansk industrihistorie.
Vores bygninger på Prags Boulevard huser i dag mange forskellige typer af lejere, der holder til i nogle unikke, gamle og flotte industribygninger, få kilometer fra Københavns Centrum og tæt på grønne, rekreative områder.
”Hele vejen gennem rummene har vi forsøgt at give dem den rette stemning ved at respektere og genskabe det originale, samtidig med, at vi gør rummene brugbare til fremtiden."
Kim Juul Jørgensen serviceleder ved Ejendomsselskabet Olav de Linde.
For at fremtidssikre bygningen, har vi skiftet alle vinduer ud med nye. Derudover har vi givet facaden et helt nyt udtryk hvor de gamle porte er forvandlet til indgang og dørpartier, og bygningen, der er gået fra at være fabrik til at skulle huse kontorer og andre erhvervslejemål, har fået et effektivt akustikloft i form af akustik-lyd bafler.
De kombinerede vare og personelevatorer er velplaceret og sikrer således en god intern infrastruktur med niveaufri adgang til alle husets etager.
Bygningen er oprindeligt opført med høje og lyse rum, der giver et flot lysindfald. Det blev videreført i vores udvikling, og det har ført til åbne og lyse kontor- og produktionslokaler.
I vores arbejde på Prags Boulevard har vi genanvendt materialer, hvor vi kunne og ellers været opmærksomme på at skabe attraktive rum, vores lejere ønsker at opholde sig i, både indenfor og udenfor.
Vi har genanvendt mursten, der stammer fra et hus, som lå lidt uden for Slagelse og rundt omkring i ejendommen givet nyt liv til det, der allerede var der, frem for at bygge nyt.
I et af lokalerne har vi genetableret et gammelt klinkegulv, der har fået epoxy for at gøre det lettere at vedligeholde for lejeren, samtidig med, at det ser rigtig flot ud. Udenfor har vi streget parkeringspladser op og plantet grønt i form af blandt andet træer og på den måde givet den gamle ejendom nyt formål og mulighed for liv i mange år fremover.
Når man, som vi, insisterer på at genfinde de oprindelige bygningsdetaljer, som industribygninger af den her kaliber har et væld af, så gælder det om at være nysgerrig og gå i dybden med tingene. At finde en bygnings sjæl frem igen medfører ofte en del ekstraopgaver, som kun er med til at gøre processen mere spændende
Kim Juul Jørgensen serviceleder ved Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Industrikomplekset er løbende blevet moderniseret på en måde, hvor vi med en respektfuld renovering har indtænkt tidssvarende og moderne faciliteter uden at give køb på ejendommens arkitektur med det karakteristiske rå, industrielle look og dens historiske betydning, og vi har haft fokus på både de små og de store detaljer.
Vi har nænsomt renset vægge, så fliser og fuger kunne få luft og liv. Vi har fjernet kalk og maling fra søjler og loft og efterfølgende givet dem støvbinder for at bevare det oprindelige, rå udtryk. Vi har også brugt tid på at give en gammel, overmalet fyldningsdør nyt liv. I stedet for at skifte den ud, rensede vi den triste, grå maling af, og nu står døren og skaber liv i rummet.