

I hjertet af Odense ligger et tidligere fabriksområde, som vi har transformeret til et levende bykvarter med kontorer, butikker, restauranter og boliger i en industriel ramme.
Thrige Firkanten er et åbent byområde med erhverv, boliger og fælles funktioner i Odense C. Området ligger centralt, omsluttet af Buchwaldsgade, Skibhusvej og Thomas B. Thrige Gade, og rummer knap 60.000 kvadratmeter bygninger, hvor arbejdspladser, boliger og byliv hænger naturligt sammen.
Den industrielle historie er fortsat tydelig i skala, materialer og struktur – helt ned til Danmarks ældst fungerende B&W-dieselmotor, som stadig er i drift i den fredede kraftcentral og vidner om stedets oprindelse.
Som langsigtet ejer har vi transformeret og udviklet Thrige Firkanten med fokus på funktion, holdbarhed og respekt for den industrielle arv. Ikke for at fastholde fortiden, men for at skabe rammer, der fungerer i nutiden og kan bruges langt ind i fremtiden.

Thrige Firkanten fungerer i dag som et af Odenses mest markante områder for erhvervslejemål. Her findes både store kontorlejemål og virksomhedsdomiciler med kapacitet til mange medarbejdere samt fleksible kontormiljøer, der kan udvikle sig over tid og tilpasses forskellige arbejdsformer.
Området huser allerede en række større virksomheder – særligt inden for IT, tech og rådgivning – og fungerer som et professionelt erhvervsmiljø med plads til både specialisering og vækst. Samtidig er der fortsat mulighed for at samle eller udvide forretningen i Odense C, uden at gå på kompromis med hverken beliggenhed eller funktionalitet.







Skriv en besked til os – så kontakter vi dig og tager en dialog om lejemuligheder i Thrige Firkanten, der passer til din virksomhed.
I august 2025 åbnede Kontorhuset Thrige – et kontorfællesskab midt i Thrige Firkanten. Her har små og mellemstore virksomheder adgang til professionelle kontorfaciliteter i et miljø, hvor funktionalitet, fællesskab og drift er tænkt ind fra begyndelsen.
Uanset om du arbejder alene eller er en del af et team på op til tyve personer, tilbyder kontorfællesskabet fleksible løsninger i bygninger med tydelig identitet. Vi tager os af det praktiske, så fokus kan ligge på forretningen.

Vores lejeboliger i Thrige Firkanten er skabt med afsæt i områdets historie og nutidens behov.
En del af boligerne er opført, hvor der tidligere lå erhvervsbygninger, og de indgår som en naturlig del af kvarterets industrielle rammer og byliv. Samtidig er flere af de oprindelige fabriksbygninger fra Thomas B. Thriges tid blevet omdannet til boliger.
Tilsammen danner nybyggeri og omdannede bygninger et sammenhængende boligområde, hvor man bor centralt i Odense med kort afstand til by, banegård og havn – i et kvarter med tydelig karakter og plads til hverdagen.

Transformationen af Thriges Firkanten tager afsæt i en samlet tilgang, hvor hver bygning vurderes for sig – men altid som del af en større helhed. Her er der arbejdet med at bevare de bærende industrielle strukturer, samtidig med at nye funktioner og krav til nutidig brug er integreret nænsomt.
De eksisterende bygninger er videreført med respekt for deres oprindelige materialer, proportioner og konstruktive logik. Nye indgreb er holdt enkle og aflæselige, så forskellen mellem nyt og eksisterende fremstår tydeligt uden at bryde sammenhængen i området.
Tilgangen betyder, at Thriges Firkanten i dag fremstår som et samlet erhvervsområde med variation i udtryk og anvendelse – men med en klar arkitektonisk kontinuitet, der binder området sammen og giver det en tydelig identitet.





