Enghavevej 3, 8260 Viby J
Ved indkørslen til Sønderhøj i Viby J dukker den gamle stationsbygning op med sin velholdte og karakteristiske facade af røde mursten og grålige vinduespartier. Ejendommen er totalrenoveret og delvist nybygget og fungerer som et selvstændigt kontorlejemål beliggende i et dynamisk erhvervsområde.
Kontorejendommen bærer på en række charmerende detaljer fra fortiden, hvor især den oprindelige billetluge i væggen mellem to rum giver omgivelserne en finurlig snert af historiens vingesus. Faktisk er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan et let sving i håndtaget fra højre til venstre har forsynet mange rejsende med en billet til deres videre færd før i tiden. I dag er den en smukt bevaret samtaleskaber i rummet.
Det stopper dog ikke her. Flere rum har nemlig også dekorative, afrensede murstensvægge, rå betonflader og flotte, velholdte trægulve. Det kommer især til udtryk i arbejdsmiljøet i stueetagen og i det højloftede rum på første sal. Begge fremstår som rare og indbydende arbejdsrum med masser af kant og karakter.
Også ejendommens hovedindgang fortjener et glimt af spotlight, for den er i sig selv en indbydende oplevelse for øjet, når de mørke flader på gulve og vægge forenes med smukke gamle perronbænke på hvert repos. Gennem bygningen skaber forskellige niveauinddelinger og kombinationen af større og mindre kontorer en række spændende brugsmuligheder.
I forbindelse med renoveringen blev ejendommen yderligere ud- og tilbygget, bl.a. med en ny etage mod nord. I arealet indgår 90 m² lager/depot i kælder, som tidligere lejer har anvendt som møderum og serverrum mv.
Aarhus Letbane kører bogstavelig talt lige til døren, og kan transportere dig fra Aarhus H til Viby J station på cirka 10 minutter.
Derudover er Skanderborgvej, Viby Torv, motorvejen og ringgaderne beliggende ganske tæt på, ligesom ejendommen også disponerer over 10 parkeringspladser umiddelbart ved lejemålet.
Ligegyldigt hvilken type erhvervslejemål du søger, så kan Ejendomsselskabet Olav de Linde hjælpe. Søger du lyse showrooms, lækre og unikke butikslejemål, lagerlokaler med gode transportmuligheder eller indbydende kontorlejemål med god beliggenhed? Vi har det hele. Søg dit erhvervsdomicil på ledige lejemål og præciser din søgning efter lige præcis dine behov.