Visualisering af facade fra Torvepladsen Kathrinetorvet i Aarhus

KatrineTorvet

Møllevangs Allé, Katrinebjergvej og Helsingforsgade, 8200 Aarhus

Velkommen til KatrineTorvet – Aarhus’ nye levende bydel

Vi er stolte over at kunne præsentere KatrineTorvet, et nyt og spændende bolig- og erhvervsområde i hjertet af Katrinebjerg. Projektet ligger centralt ved Katrinebjergvej, Møllevangs Allé og Helsingforsgade i det nordlige Aarhus, og skaber et attraktivt miljø for både beboere og erhvervsliv.

 

Området har i de sidste mange år blandt andet bestået af en række faldefærdige industribygninger, som vi nu udvikler til moderne lejeboliger og erhverv. For at forstærke bylivet etablerer vi grønne uderum med god plads, lys og luft til ophold, der giver folk lyst til at mødes med blandt andet boldbane og andet.

 

Biler og cykler bliver fjernet og placeres under jorden i en knapt 11.000 kvadratmeter stor parkeringskælder med plads til ca. 238 biler, 780 cykler og 227 depotrum til lejeboligerne.

Visualisering af facade på KatrineTorvet set fra syd i Aarhus

Om KatrineTorvet

KatrineTorvet vil bestå af en moderne karrébebyggelse, der tilbyder en varieret kombination af boliger og erhvervslejemål i en tæt, inspirerende helhed:

 

  • 17.000 kvm lejeboliger i forskellige størrelser og boformer
  • 10.000 kvm erhvervslejemål med plads til kreativitet og vækst
  • 3.000 kvm almene boliger med fokus på fællesskab og tilgængelighed

 

Tre arkitektfirmaer, ERIK arkitekter, Reiulf Ramstad Arkitekter og Luplau og Poulsen, bidrager til forskellige dele af det samlede af byggeri, og OJ har bidraget med ingeniørarbejderne.

Visulisering KatrineTorvet Cafe i Aarhus

Fællesskab, grønne områder og byliv

KatrineTorvet er mere end blot bygninger – det er et område skabt til fællesskab og byliv. Med en campusplads, sportsbane og et grønt campusstrøg forbinder vi KatrineTorvet med boligområdet Nabolaget, der strækker sig fra Møllevangs Allé til Aarhus Universitet. Her kan du nyde åbne, grønne arealer, aktive fællesområder og nem adgang til både natur og byens puls.

 

Vi har også sørget for en praktisk parkeringskælder med plads til biler, cykler og depotrum, så hverdagen kan blive så nem og bekvem som muligt for alle beboere og erhvervslejere.

Visualisering af gårdhave KatrineTorvet i Aarhus

En vision for kvalitet og fællesskab

Vores vision er at skabe et byrum, hvor mennesker mødes, og fællesskab blomstrer. KatrineTorvet forener høj og lav bebyggelse i en grøn karrébebyggelse med et markant højhus vedbyens torv. Ved at tænke både boliger, uddannelse og erhverv ind som en del af løsningen, giver det mulighed for et afbalanceret liv døgnet rundt, alle ugens syv dage.

 

Projektet er udviklet med respekt for Katrinebjergs unikke identitet som Aarhus' kreative bydel og med et ufravigeligt krav til kvalitet – hele vejen igennem.

Visualisering af facade på KatrineTorvet  i Aarhus

Nabo i Nabolaget

Nabolaget er første etape af vores bidrag til udviklingen af det nye Katrinebjerg. De syv punkthuse blev bygget i 2018-2020, og i fremtiden kommer Nabolaget til at være en del et nyt attraktivt bymiljø, hvor også virksomheder og en del af Aarhus Universitet holder til. Her skaber vi et varieret miljø med plads til at bo, arbejde og studere. 

 

”Min opfattelse er, at Nabolagets beliggenhed, med forskellige uddannelsesinstitutioner meget tæt på og midtbyen inden for cykelafstand, står højt på ønskelisten. Derudover har Nabolaget et højt kvalitetsniveau, hvor man får rigtig meget for sin husleje,” fortæller Simon Poulsen, ejendomsadministrator ved Ejendomsselskabet Olav de Linde om Nabolaget.

Nabolaget Møllevangs Allé 157 uderum i Aarhus

Highlights

Højhuset

Vi bygger et højhus på 18 etager i tegl. Ejendommens beliggenhed giver brugerne panoramaudsigt ud over Aarhus by og bugt.

Under jorden

Vi bygger en knap 11.000 stor parkeringskælder med plads til ca. 238 biler, 780 cykler og 227 depotrum til lejeboligerne. 

Helhedsplan

KatrineTorvet er en del af en kommunal helhedsplads, hvor der bliver plads til en daginstitution, en legeplads og en stor park. 

Klar til indflytning i 2027

Byggeriet forventes færdigt ultimo 2027, hvor vi glæder os til at byde erhvervslejere, boliglejere og beboere i området velkommen til Aarhus’ nye kreative byrum, hvor kvalitet, fællesskab og spændende muligheder går hånd i hånd.

Visualisering af gårdhave KatrineTorvet i Aarhus

Her udvikler vi KatrineTorvet

Det nye område ligger ud til Katrinebjergvej, Møllevangs Allé og Helsingforsgade

Kontakt vores udlejningsteam