
February 2, 2026

Årsrapporten for 2023 viser stabil drift, høj udlejningsprocent og et tilfredsstillende resultat i et fortsat usikkert marked
Udgivet July 1, 2024
Ejendomsselskabet Olav de Linde har offentliggjort sin årsrapport for 2023, der viser endnu et år med et tilfredsstillende resultat baseret på en stabil drift med høj udlejningsprocent og flere færdiggjorte byggeprojekter.
Resultatet leveres i et år, der fortsat er præget af usikkerhed som følge af geopolitiske forhold, stadig høje omkostninger på byggematerialer og højere renteomkostninger.
Årsrapporten for 2023 viser overordnet:
– I Ejendomsselskabet Olav de Linde er vi tilfredse med årets resultat, der igen lander stærkt og stabilt. Vi glæder os over, at vi gennem året har haft god stabilitet blandt vores kunder, hvilket giver et højt og tilfredsstillende udlejningsniveau og meget lav tomgang. Det gælder såvel på erhvervs- som på boligmarkedet. Det vidner også om loyale og langvarige relationer med vores kunder og øvrige interessenter. Derudover bidrager afsluttede byggeprojekter også positivt til regnskabet, forklarer Esben Kjeldsen.
De samlede værdireguleringer af investeringsejendomme udgør for 2023 et negativt beløb på -118,1 mio. kr. Beløbet dækker over både positive og negative reguleringer, hvor der blandt andet er tale om positive værdireguleringer på udviklingsprojekter samt projekter, der nu er færdiggjorte. Dertil kommer også nedskrivninger på flere ejendomme i porteføljen som følge af øgede markedsniveauer på afkastkrav, hvilket isoleret set påvirker værdireguleringerne negativt.
Ejendomsselskabet Olav de Linde foretager mange ombygninger og renoveringer over et år, og også i 2023 har der været flere nybyggerier under opførelse.
– Med de stigende materialepriser, som vi startede med tilbage i 2022 og som fortsat ses i markedet, så er vi opmærksomme på, at vi bygger dyrt lige nu. Nerven i vores forretning er dog, at vi beholder de ejendomme som vi køber og bygger. Derfor vælger vi altid materialer i god, solid kvalitet, fordi det giver det bedste slutprodukt for vores kunder og dermed også for os. Vi tror på, at det over tid vil vise sig at være en god beslutning at fortsætte frem for at stoppe op i urolige tider, siger Esben Kjeldsen.
På trods af den fortsatte usikkerhed i relation til den geopolitiske situation og de øgede renteniveauer ser Ejendomsselskabet Olav de Linde lyst på fremtiden.
– Vi vælger at fastholde vores forventninger til næste års resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme, på samme niveau som for 2023 således at vi regner med årsresultat 175–200 mio. kr. Vores forventninger baseres på, at vi i 2024 næppe øger porteføljen nævneværdigt. Vi er privilegerede ved, at vi selv er herre over vores byggeprojekter, og vi ved, hvad der er i pipeline i en række år frem, uddyber han.
Ejendomsselskabet Olav de Linde har mere end 50 års erfaring med at renovere, bygge og udleje erhvervslejemål primært i Aarhus, Odense og København. De senere år har selskabet desuden opført en række nybyggede lejeboliger i Aarhus og Odense og råder i dag over cirka 800 boliglejemål.
Selskabet har en ejendomsportefølje under udlejning på cirka 527.000 m² og omkring 150.000 m² under udvikling. I 2023 igangsatte Ejendomsselskabet Olav de Linde byggeriet af KatrineTorvet ved Møllevangs Allé mellem Katrinebjergvej og Helsingforsgade, og sammen med højhuset på Mindet vil disse to projekter alene tilføre cirka 75.000 m² til porteføljen i 2027.
Ejendomsselskabet Olav de Linde har samtidig igangsat et strategisk arbejde med bæredygtighed.
– Vi ser det som en nødvendig del af at være en ansvarlig bygherre og et ansvarligt ejendomsselskab. Arbejdet har vi organiseret i nogle fokusområder, der vidner om vores vilje til at tage ansvar, udtaler Esben Kjeldsen.
Se alle artikler