Fra begyndelsen af 1900-tallet blev tunge togdele forvandlet til færdige lokomotiver og togvogne i Frichs Fabrikker på Søren Frichs Vej i Aarhus. Fra 1986 og frem til sommeren 1998 gennemgik de slidte produktionsbygninger en omfattende renovering. Én af Aarhus’ mest forurenende virksomheder blev dermed transformeret til den skønne erhvervspark Frichsparken.

Lige inden Søren Frichs Vej krydser Ringgaden, og postnummeret skifter fra Åbyhøj til Aarhus C, dukker Frichsparken op. En okkergul samling af over 40.000 m2 bygninger med kontorer, butik og meget mere: Et kontorfællesskab, en kantine og en café. Skulpturer, street art og veltrimmede hække.

Sådan har det ikke altid set ud. Sort-hvide fotos fra en svunden tid viser, at her blev der bygget lokomotiver i røg og damp. Højloftede produktionshaller lagde hus til det grove arbejde såsom et støberi, en grovsmedje, et lokomotivværksted og et modellager.

Her var også plads til kontoransatte i en administrationsbygning, en såkaldt mesterstue, frokoststue samt bad til svende og lærlinge, foruden en imponerende udendørs drejeskive med indbyggede skinner. Den sørgede for, at halvfærdige lokomotiver kunne flyttes mellem bygningerne, og at de færdige kunne køre afsted direkte fra fabrikken. Frichs Fabrikker var en højt anset arbejdsplads med over 800 dygtige medarbejdere. Man producerede eftersigende verdens stærkeste lokomotiv til den transsibiriske jernbane, ligesom virksomhedens lyntog blev udstillet på verdensudstillingen i Paris i 1937.

Bevare den oprindelige stil

Renoveringen og byggeriet af i alt 12 bygninger var en omfattende opgave, husker vores ingeniør Flemming Thygesen, der dengang var tilkoblet som ekstern rådgiver.

”Årtiers hårdt brug havde sat sit præg på bygningerne, især de store produktionshaller, og der var ikke meget, der kunne bruges igen. Vi lod os derfor inspirere af bygningernes stil og karakter og byggede op derfra. Vi forsøgte selvfølgelig at bevare så meget som muligt, såsom bygningernes buede tagkonstruktionerne, de bærende dele og den gamle administrationsbygning”, fortæller han.

Som renoveringen skred frem, skiftede området karakter. Både konkret med den gule farve på facaderne, der før var røde og hvide. Men også ved at hele området blev transformeret fra råt produktionsmiljø til indbydende kontormiljø med de facetter, som det måtte indebære:

• Facader blev åbnet op med vinduer og indgangspartier
• Parkeringsfaciliteter blev etableret
• Træer, hække, PH-lamper og vandkunst blev indpasset.
• Finurlig street art og smukke skulpturer fandt gennem tiden også vej hertil
• I flere at de tidligere produktionshaller blev der etableret lysgårde i bygningernes kerne. Her var der plads til ophold, grønne planter, vandkunst samt lys og udkig fra høje vinduespartier.

Meget blev realiseret, men dele af bygningernes planlagte anvendelsesmuligheder måtte dog justeres undervejs. 

”Planen var oprindelige, at der skulle være butikslejemål i gadeplan, hvor især de tidligere haller tillod, at stueetagen kunne bygges højere end de andre etager ovenover. Det blev aldrig til noget, for på det tidspunkt var det vanskeligt at flytte butikker herud, så vi endte med at sadle om og lavede stort set det hele til kontorlejemål”, fortæller Flemming Thygesen, og tilføjer, at der i dag findes andet end kontorlokaler i bygningerne, fx undervisningslokaler, butik og café.

I en avisartikel fra 1993 fremgår det, at interessen for de nye kontorlokaler var stigende i takt med at Frichsparkens kontorlejemål blev gjort færdige. I dag huser Frichsparken en lang række store og mindre virksomheder samt en vinbutik, og vi byder løbende velkommen til nye, spændende lejere.

 

 

Vidste du?

• Til Frichs Fabrikker tilhørte også en oplagringsplads, placeret på den anden side af Søren Frichs Vej (nr. 39). Dengang var der et reparationsværksted og en garage. Den danske software- og systemudviklingsvirksomhed Systematic har i dag sit kontordomicil på grunden, hvor vi i øjeblikket er i gang med en højhusudvidelse på 15 etager og 7.200 m2

• Frichsparken er udpeget af Aarhus Kommune som industrielt kulturmiljø, der ifølge Kulturhistorisk Redegørelse fra 2013 ”repræsenterer en tid i dansk industrihistorie, hvor det var nødvendigt at flytte den voksende produktion ud fra den tætte bykerne”. Heri fremgår det også, at Frichsparken ”fremstår trods den ændrede funktion og bygningstilpasning stadig med udtrykket fra tidligere”.

 

 

Læs mere om ejendomsklyngen Frichsparken.